Artboard 1 no disagree x error
Skift site
Menu

Søren Ørbæk Kjær

Faglig konsulent

Hvornår blev du ansat?
Jeg blev ansat den 01.05.2019 

Hvilken uddannelse har du?
Jurastudiet på Københavns Universitet – 3 års studier.

Hvad har du lavet før?
Min karriere begyndte som studentermedhjælper i Arbejdstilsynet, Ferielovkontor. Derefter arbejdede jeg som sagsbehandler i Ankestyrelsen på arbejdsskadeområdet og i Den Sociale Sikringsstyrelse på førtidspensionsområdet. Senere arbejdede jeg som konsulent i Rigspolitiet i HR-afdelingen. De sidste 7 år har jeg arbejdet som faglig konsulent i FOA.

Hvad er det bedste ved at arbejde på Kredskontoret?
Jeg er meget glad for at arbejde i SL Storkøbenhavn, hvor mine kollegaer er særdeles kompetente. Vi arbejder godt fagligt sammen, men har det også sjovt socialt.

Hvad er en god dag for dig?
En god dag kan være en dag, hvor jeg har opnået et godt resultat for et medlem ved en forhandling – en god fratrædelsesaftale eller god lønforhandling. Det kan også være en dag, hvor jeg ved samtale med et medlem har været med til, at medlemmet bedre forstår et komplekst problem.


Hvad er dine opgaver på Kredskontoret?
Som faglig konsulent arbejder jeg med faglige personsager – afskedssager, sygefraværssager og meget mere. Jeg forhandler også aftaler om løn og arbejdstid. Derudover sidder jeg i det lokale PFF-sekretariat (Pædagogernes Forhandlingsfællesskab) – et fællesskab mellem SL og BUPL på det forebyggende og dagbehandlende arbejdsområde - hvor jeg bl.a. også forhandler løn og arbejdstid.


Har du et særligt arbejdsområde eller en særlig opgave, du brænder for?
Jeg kan godt li at forhandle og skabe gode resultater for vores medlemmer. Sager om sygefravær og fastholdelse er et område, hvor jeg har stor erfaring og brænder for.