Artboard 1 no disagree x error
Skift site
Menu

Flemming Brøgger Andersen

Faglig konsulent

Hvornår blev du ansat?
Jeg blev ansat den 18.1.2016

Hvilken uddannelse har du?
Jeg er uddannet som børnehavepædagog i 1983 fra det hedengangne Tårnby Børnehaveseminarium.

Hvad har du lavet før?
Jeg har arbejdet som pædagog i sammenlagt 9 år, som leder i ca.2 år, men det meste af min karriere har jeg været i BUPL, hvor jeg har været faglig sekretær, lokalformand og hovedkasserer i knap 20 år. Jeg er desuden plejefamilie for 3 drenge og har tidligere været plejefamilie i 20 år.

Hvad er det bedste ved at arbejde på Kredskontoret?
Jeg har været rigtig glad for at starte på kredskontoret, hvor jeg er blevet introduceret godt til arbejdet og kollegerne. Jeg glæder mig nu til at dykke ned i mine fokusområder, løn og arbejdstid.

Hvad er en god dag for dig?
En god dag er en dag, hvor jeg har nået mine opgaver og vi har opnået resultater, der skaber en bedre hverdag for medlemmerne.

Hvad er dine opgaver på Kredskontoret?
Jeg er en del af Team B sammen med Rita og Søren og har mit hovedfokus på løn og arbejdstid og hvad dertil hører.

Har du et særligt arbejdsområde eller en særlig opgave, du brænder for?
Jeg har ikke noget specifikt område, jeg brænder særligt for. Jeg kom i sin tid med i fagligt arbejde for at skabe forandring – det brænder jeg stadig for. Og så elsker jeg en god film, jeg er altid i gang med en bog (pt. Carsten Jensen: Den første sten) og er afhængig af at holde ferie sammen med min kone (og lejlighedsvis børn og børnebørn) i mit hus i Sverige.