Seniorudvalget
Udvalg for pensionister og efterlønnere i Kreds Storkøbenhavn.
Det lokale seniorudvalg omfatter kredsens pensionister og efterlønsmodtagere, men vi mener, at alle kredsens medlemmer over 55 år, uanset om vi er i arbejde eller på efterløn/pension, har masser af fælles interesser.
Vi har en fælles historisk og kulturel baggrund, fælles arbejdsmæssig baggrund og sikkert mange flere ting til fælles, som vi kan dele og supplere hinanden med.
Vi kan udveksle forskelligartede erfaringer med hinanden.
Derfor er du som medlem over 55 år velkommen til at deltage i seniorudvalgets mange aktiviteter.
Du kan kontakte den lokale repræsentation på telefon 2489 1061.
Socialpædagogerne Storkøbenhavn støtter udvalget økonomisk og bistår med praktisk hjælp.
Udvalgets møder/ture bliver annonceret her på hjemmesiden eller i fagbladet "Socialpædagogen" under kredsnyt-Storkøbenhavn-seniorerne.
Vi håber arbejdet i udvalget også vil have din interesse og at vi ses til nogle af arrangementerne.
Kommissorium
Her kan du læse seniorudvalgets Kommissorium
- Ledelsen af udvalg for pensionist og efterlønnere
-
Valgt pr. 1. marts 2023:
Vibse Hildebrandt (tovholder, sekretær)
John Nielsen (kasserer)
Peter Eltard
Irene Kucza
John Andersen
Christian Thorning
Birgit Anna Larsen
Bitten PedersenSuppleant:
Lars Nielsen
Telefon : 2489 1061
SL-repræsentant/revisor:
Kredskasserer Svend Troelsen
Uffe Torup Kristensen
Faglige seniorer
Faglige seniorer er fællesskabet for seniorer fra hele fagbevægelsen.
Her får du en masse gode tilbud og mulighed for at deltage i en række spændende arrangementer.
Læs mere ved at trykke på linket og tilmeld dig nyhedsbrev:
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Faglige Seniorer og få tips til dit seniorliv (fagligsenior.dk)
Der er krav om tilmelding til Faglige Seniorers arrangementer.
Bustur til Bremen i maj 2023
Kom på 5 dages busrejse inkl. halvpension til Bremen mandag d. 22. til fredag d. 26. maj 2023
Vores udgangspunkt på denne rejse er Bremen, det pulserende hjerte i det nordvestlige Tyskland og hjemby for de verdensberømte Bremer Stadsmusikanter. Bremen byder på både historie og spændende gamle bydele samt moderne museer og arkitektur.
I havnebyen Bremerhaven oplever vi ligeledes moderne museer i samspil med havneområdernes hektiske liv, og vi besøger det spændende Udvandringsmuseum, hvor bl.a. grundlæggeren af Lewi´s udvandrede fra.
Pris: Kr. 4.299, - i delt dobbeltværelse, incl. Halvpension og entre på museer. Tillæg for enkeltværelse kr. 899,
Tilmelding senest den 28. marts ved henvendelse til Panter Rejser på mail: panter@panterrejser.dk eller telefon 7585 7333.
Læs mere i folderen (pdf)
Museumsbesøg for SL Storkøbenhavn

OBS: Ændring af dato.
Tirsdag den 28. marts 2023 inviteres I på museumsbesøg på det nyåbnede museum, ENIGMA.
Mødetid er kl. 09.30 foran museet på Trianglen Øster Allé 1, 2200 København Ø.
Vi vil blive vist rundt af en kyndig rundviser, men der er også tid til at se på herlighederne på egen hånd. Turen slutter af med en let frokost på en café i nærheden.
Prisen er: 175,- for medlemmer og 275,- for gæster.
Tilmeldingsfrist: 26, marts 2023.
Man er først tilmeldt, når pengene er indbetalt på konto nr.: 5332 244491.
Yderligere oplysninger fås på mobil 24891061.
Mange hilsner fra Seniorerudvalget